Andre sevædige steder og udflugtsmål i andre lande:

FR	IT	MT	NL	PL	PT	ES	D

 

Babelsberg Park og Glienicker Brücke

Park Babelsberg – fotograferet fra Klein Glienicke sommeren 2024

Indholdsfortegnelse

01. Park Babelsberg 02. Anlæg og landskabskunst 03. Schloss Babelsberg 04. Flatowturm 05. Dampturbinebygningen og vandforsyningen 06. Parken under krigen og efter 1945

07. Klein Glienicke 08. Glienicker Brücke 09. Glienicker Brücke under den kolde krig 10. Babelsberg og det omkringliggende kulturlandskab 11. Mine øvrige sider med tilknytning til området 12. Kilder og videre læsning

01. Park Babelsberg

Park Babelsberg ligger på den nordøstlige bred af Havel ved Potsdam og omfatter i dag omkring 124 hektar. Parken blev anlagt fra 1833 på initiativ af prins Wilhelm af Preussen, den senere kejser Wilhelm I, og hans hustru Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach. Anlægget indgår i det større historiske landskab af parker, slotte og haveanlæg omkring Potsdam og Berlin.

Parkens placering ved Havel giver den en særlig karakter. Terrænet falder flere steder mod søen og floden, og fra parkens stier og udsigtspunkter åbner der sig perspektiver mod Tiefen See, Glienicker Brücke, Klein Glienicke og de øvrige parker langs Havel. Park Babelsberg er derfor ikke blot et haveanlæg omkring et slot, men en integreret del af det større kulturlandskab omkring Potsdam.

Parken blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1990 som en del af Schlösser und Parks von Potsdam und Berlin. Verdensarvsområdet omfatter en række historiske parker og bygninger, som tilsammen udgør et sammenhængende landskabs- og arkitekturhistorisk anlæg.

Park Babelsberg ved Havel.

02. Anlæg og landskabskunst

De første planer for parken blev udarbejdet af den preussiske landskabsarkitekt Peter Joseph Lenné. Han ønskede at skabe et landskab, hvor parkens veje, beplantninger, bygninger og udsigter indgik i en samlet komposition. Parken blev imidlertid ikke gennemført efter Lennés planer alene.

I 1840'erne overtog Hermann Fürst von Pückler-Muskau en væsentlig del af arbejdet. Han videreførte Lennés grundlæggende vejstruktur, men tilføjede flere snoede stier og udsigtspunkter. Omkring slottet blev terrasser, blomsterhaver og såkaldte pleasuregrounds udformet, så arkitekturen og landskabet fremstod som en samlet helhed.

Samarbejdet og spændingen mellem Lennés mere overordnede landskabsplan og Pücklers mere scenografiske tilgang er væsentligt for forståelsen af Park Babelsberg. Udsigterne over Havel og de omkringliggende parker er ikke tilfældige, men en integreret del af landskabets historiske udformning.

Schloss Babelsberg

03. Schloss Babelsberg

Schloss Babelsberg blev opført som sommerresidens for prins Wilhelm og prinsesse Augusta. Det første slot blev tegnet af Karl Friedrich Schinkel og opført i perioden 1833–1835. Den oprindelige bygning var relativt beskeden, men efter Wilhelms udnævnelse til preussisk tronfølger i 1840 voksede behovet for en mere repræsentativ residens.

I årene 1844–1849 blev slottet derfor udvidet efter planer af Ludwig Persius og Johann Heinrich Strack. Resultatet blev det markante slot i engelsk nygotisk stil, som i dag dominerer den centrale del af parken. Bygningen blev i mere end et halvt århundrede benyttet som sommerresidens af det senere preussiske konge- og tyske kejserpar.

Schloss Babelsberg er samtidig tæt forbundet med den politiske og kulturelle historie under Wilhelm I. I anden halvdel af 1800-tallet udviklede Babelsberg sig til et vigtigt sted for det preussiske hofliv. Slottet og parken blev dermed ikke blot et privat rekreativt sted, men også en del af den repræsentative hofkultur.

Siden 1990 har Schloss Babelsberg været en del af UNESCOs verdensarv sammen med det øvrige kulturlandskab omkring Potsdam og Berlin. Slottet administreres af Stiftung Preußische Schlösser und Gärten Berlin-Brandenburg.

Dampturbinebygningen i Babelsberg Park

04. Flatowturm

Flatowturm blev opført i 1853–1856 efter tegninger af Johann Heinrich Strack. Det nygotiske tårn blev placeret centralt i parken og fungerede både som arkitektonisk blikfang og som udsigtstårn. Det blev opført på stedet, hvor en vind- og savmølle var brændt ned i 1848.

Fra tårnets øverste galleri er der udsigt over den omkringliggende Potsdam- og Havel-landskab. Placeringen viser tydeligt et af de grundlæggende principper i Babelsberg: arkitektur, vegetation, vand og udsigter blev tænkt sammen som dele af et samlet landskabskunstværk.

Flatowturm i Park Babelsberg

05. Dampturbinebygningen og vandforsyningen

Et mindre kendt, men teknologihistorisk interessant element i parken er dampturbinebygningen. Bygningen blev opført i 1840'erne som en del af parkens tekniske infrastruktur. Formålet var blandt andet at sikre vandforsyningen til parkens kunstvandingsanlæg og de omfattende vandspil.

De tekniske installationer gjorde det muligt at føre vand op i parkens højere liggende områder og at drive vandkunst. Den store vandstråle, som blev anlagt som en del af parkens vandspil, blev et karakteristisk element i anlægget og bidrog samtidig til den scenografiske virkning, som Pücklers landskabsarkitektur søgte at skabe.

"Geyseren" i Babelsberg Park – forår 2010

Under DDR-perioden befandt dele af Babelsberg-anlægget sig tæt på den daværende grænse mellem Øst- og Vestberlin. De politiske og geografiske forhold gjorde vedligeholdelsen vanskelig, og flere af parkens bygninger og tekniske anlæg blev præget af manglende vedligeholdelse.

Efter den tyske genforening blev der gennemført omfattende restaurerings- og bevaringsarbejder. Parken indgår i dag i den samlede beskyttelse af UNESCOs verdensarv og administreres af Stiftung Preußische Schlösser und Gärten Berlin-Brandenburg.

06. Parken under krigen og efter 1945

Anden Verdenskrig og den efterfølgende opdeling af Tyskland ændrede forudsætningerne for Babelsberg markant. Efter krigen kom området til at ligge i den sovjetiske besættelseszone og senere i DDR.

Under Potsdam-konferencen i sommeren 1945 blev Schloss Babelsberg benyttet af den sovjetiske delegation. Parken lå samtidig i et område, hvor den politiske og militære opdeling af Tyskland efter krigen fik direkte betydning for adgangen til landskabet.

Den senere grænsedragning mellem Østberlin og Vestberlin gjorde Babelsberg til en del af et geografisk område, hvor den kolde krigs grænser var særligt synlige. Historien om Babelsberg kan derfor ikke adskilles fra historien om Klein Glienicke, Glienicker Brücke og den nærliggende Berlinmur.

Se også: Berlinmuren og Berlin at War.

07. Klein Glienicke

Klein Glienicke ligger mellem Babelsberg og Glienicker Brücke og er historisk tæt forbundet med både Potsdam og Berlin. Bebyggelsen ligger ved Teltowkanalen og Havel og indgår i det historiske kulturlandskab omkring de kongelige parker.

Efter opdelingen af Tyskland fik Klein Glienicke en særlig geografisk placering. Området blev i DDR-tiden omgivet af grænseanlæg og fik karakter af en lille enklave, hvor forbindelsen til det omkringliggende område var stærkt begrænset. Denne historie er et vigtigt supplement til forståelsen af Babelsbergs placering under den kolde krig.

Wartmann's Café, Waldmüllerstraße 8, Klein Glienicke – sommeren 2019.

Klein Glienicke er samtidig interessant som eksempel på den særlige bebyggelsesstruktur, der udviklede sig omkring de preussiske parker. Herfra er der korte forbindelser til Babelsberg Park, Glienicker Brücke og de øvrige historiske parker langs Havel.

08. Glienicker Brücke

Glienicker Brücke forbinder Potsdam og Berlin over Havel mellem Jungfernsee og Glienicker Lake. Den nuværende stålgitterbro blev opført i 1907, men der havde allerede tidligere eksisteret flere broer på stedet.

Broens placering gør den til et naturligt forbindelsesled mellem Park Babelsberg, Klein Glienicke og de historiske parker på den modsatte side af Havel. Fra broen er der blandt andet udsigt til Schloss Babelsberg og parkens skrånende landskab.

Glienicker Brücke er derfor ikke alene interessant som teknisk konstruktion, men også som et centralt element i det historiske landskab omkring Potsdam og Berlin.

Se også min særskilte side: Berlin – Glienicker Brücke.

09. Glienicker Brücke under den kolde krig

Efter 1945 fik Glienicker Brücke en helt anden betydning. Fra 1949 fungerede broen som grænseovergang mellem Potsdam og Vestberlin. Fra 1952 blev den lukket for almindelig privat trafik, og efter opførelsen af Berlinmuren i 1961 blev grænsepassagen yderligere begrænset.

Under den kolde krig blev broen flere gange anvendt til udveksling af agenter og fanger mellem øst og vest. Den blev derfor internationalt kendt som "Bridge of Spies". Broens isolerede placering og muligheden for at kontrollere adgangen gjorde den velegnet til sådanne udvekslinger.

Efter Berlinmurens fald i november 1989 blev forbindelsen mellem Berlin og Potsdam genåbnet. I dag er Glienicker Brücke igen en almindelig trafikforbindelse, men dens historie som grænsepunkt under den kolde krig er fortsat en væsentlig del af stedets identitet.

Se også: Berlinmuren, Glienicker Brücke og Berlin – flugttunneller.

10. Babelsberg og det omkringliggende kulturlandskab

Babelsberg bør ses i sammenhæng med det større landskab omkring Potsdam og Berlin. Langs Havel ligger en række historiske parker og slotte, som blev udviklet gennem 1700- og 1800-tallet. Blandt de vigtigste er Park Babelsberg, Park Glienicke, Neuer Garten, Sacrow og Pfaueninsel.

Det særlige ved dette landskab er, at parkerne ikke blev anlagt som isolerede haver. De blev forbundet gennem udsigter, veje, vandløb og landskabelige akser. Havel og søerne blev dermed en del af selve kompositionen.

Park Babelsberg er et af de tydeligste eksempler på denne landskabsopfattelse. Fra parkens højere partier kan man se over vandet til andre dele af det historiske kulturlandskab, og fra Glienicker Brücke åbner der sig tilsvarende et perspektiv tilbage mod Babelsberg.

UNESCO beskriver området som et samlet kultur- og landskabsværk, hvor arkitektur og havekunst fra blandt andre Karl Friedrich Schinkel og Peter Joseph Lenné indgår i en større komposition. Park Babelsberg er således ikke blot interessant på grund af de enkelte bygninger, men på grund af sammenhængen mellem arkitektur, landskab og historie.

11. Mine øvrige sider med tilknytning til området

Babelsberg og Glienicker Brücke kan med fordel ses i sammenhæng med flere af mine øvrige sider om Berlin og Potsdam:

Glienicker Brücke Berlinmuren Berlin at War Karlshorst Grunewald Teufelsberg Tiergarten De nordiske ambassader Bendlerblock Führerbunkeren Flaktårnene Hochbunker Pallasstraße

Berliner Unterwelten Flugttunneller Beelitz-Heilstätten Det olympiske landsby Flughafen Tempelhof Flughafen Berlin Brandenburg Stasimuseum Majakowskiring Tränenpalast Presse og propaganda Den gamle danske ambassade Volkspark Jungfernheide

12. Kilder og videre læsning

Stiftung Preußische Schlösser und Gärten Berlin-Brandenburg (SPSG):
Park Babelsberg og Schloss Babelsberg.

Landeshauptstadt Potsdam:
Park Babelsberg og Glienicker Brücke.

UNESCO World Heritage Centre:
Palaces and Parks of Potsdam and Berlin.

Til toppen

Berlin - Underledes steder at besøge

Grunewald - Efteråret 2006

Fra Babelssberg Park kan det være en god idé at tage en cykeltur videre til Berlin via Wannsee og det smukke Grunewald - den berømte skov tæt på Berlin.

Glienicker Brücke - Sommeren 2007

Glienicker Brücke strækker sig over Havelfloden og forbinder byerne Berlin og Potsdam. I 1949 stod den klar efter at have været genopført efter krigen.

Det kan være svært på en varm sommerdag at forestille sig, at denne idylliske bro skulle have været kulisse for spionudvekslinger under den kolde krig. Det var dengang broen i DDR hed "Brücke der Einigheit" og hvor amerikanske og sovjetiske soldater stod direkte over for hinanden. Den første af tre spionudvekslinger var den 10. februar 1962, da den amerikanske pilot Francis G. Powers blev udvekslet med KGB-mesterspionen Rudolf Abel. Mens broen var lukket, var der talrige civile personer, der forsøgte at flygte fra DDR via broen. De fleste mislykkedes, men i 1988 lykkedes det tre indbyggere fra Potsdam at bryde igennem broens afspærringer i en stor lastvogn. Efterfølgende blev der sat yderligere spærringer op på broen, søgen gentagelse ikke var mulig. I mange år efter den kolde krig kunne man på asfalten se, hvor disse afspærringer havde stået.

Oversættelse af teksten på skiltet: Glienicker Brücke - 'Dem, der gav den navnet "Enhedsbroen", byggede også "Muren", trak pigtråd, skabte dødsstriber og forhindrede dermed enhed'.