Andre seværdige steder og udflugtsmål i andre lande:
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
FR |
IT |
MT |
NL |
PL |
PT |
ES |
D |
Link:
Værd at besøge i
Berlin
Berlin - Volkspark Jungfernheide
Volkspark Jungfernheide – Wikipedia
Volkspark Jungfernheide ligger i den nordvestlige del af Berlin i Charlottenburg-Nord. Med et areal på omkring 146 hektar er den en af Berlins største parker. Den fungerer i dag som et omfattende rekreativt område med skov, græsarealer, Jungfernheideteich, strandbad, sports- og legefaciliteter samt områder til natur- og fritidsaktiviteter.
Parkens historie er imidlertid væsentligt ældre end selve Volksparken. Området har gennem århundreder skiftet funktion fra middelalderligt skovområde og jagtrevir til militært øvelsesterræn og senere til et stort kommunalt parkanlæg. Denne udvikling afspejler samtidig Berlins stærke vækst og de skiftende forestillinger om, hvordan byens åbne arealer skulle anvendes.
Indholdsfortegnelse
01. Fra middelalderligt skovområde til kongeligt jagtrevir
Navnet Jungfernheide går tilbage til middelalderen. Området var knyttet til Spandau Nonnekloster, hvis nonner – "Jungfern" – har givet navn til området. Betegnelsen "Heide" blev i det østlige Tyskland anvendt om større skov- og hedeområder.
Frem til omkring 1800 fungerede Jungfernheide som kurfyrsteligt og senere kongeligt jagtrevir. Området lå på dette tidspunkt uden for den egentlige by og havde derfor en helt anden karakter end det tæt bebyggede Charlottenburg-Nord, som omgiver parken i dag.
Fra 1824 blev dele af Jungfernheide anvendt som eksercer- og skydeplads. Den militære anvendelse blev dermed et væsentligt element i områdets historie og kom til at præge udviklingen i den nordvestlige del af Berlin gennem det 19. og 20. århundrede.
02. Erwin Barth og skabelsen af Volkspark Jungfernheide
I 1904 købte byen Charlottenburg dele af Jungfernheide med henblik på at anlægge en stor offentlig park. Planlægningen blev overdraget til havebrugsdirektøren Erwin Barth, der var en central skikkelse i udviklingen af de moderne Volksparken i Berlin.
Barths parkidé var tæt forbundet med de sociale reformtanker, der prægede byplanlægningen omkring Første Verdenskrig og i Weimarrepublikken. Parken skulle ikke primært være et repræsentativt anlæg, men et offentligt rekreativt område, hvor den voksende storbybefolkning kunne få adgang til lys, luft, motion og ophold i grønne omgivelser.
De første planer kunne ikke gennemføres som følge af Første Verdenskrig. Efter krigen udarbejdede Barth reviderede planer, men også disse blev forsinket, blandt andet på grund af de økonomiske og administrative problemer omkring Charlottenburgs indlemmelse i Groß-Berlin.
I oktober 1920 kunne anlægsarbejdet endelig begynde. Omkring 100 arbejdsløse blev i første omgang beskæftiget gennem et nødarbejdsprogram, og en betydelig del af parkens anlægsarbejde blev gennemført som beskæftigelsesprojekt i den vanskelige økonomiske situation efter krigen.
Volkspark Jungfernheide blev åbnet den 27. maj 1923 i forbindelse med Charlottenburgs lege- og sportsuger. Anlægget var dog endnu ikke færdigt på dette tidspunkt, og arbejdet fortsatte frem til 1927. Dermed blev Jungfernheide Barths største parkanlæg og et markant eksempel på den sociale Volkspark-idé.
Hovedindgangen til Volkspark Jungfernheide
03. Parkens oprindelige anlæg
Den oprindelige park blev disponeret med store græsarealer, træbeplantninger, promenader, sportspladser, legepladser og badefaciliteter. Et centralt element var Jungfernheideteich, som blev indarbejdet i parkens landskabelige struktur med en ø samt stier og opholdsarealer langs vandet.
Et andet markant anlæg var Gustav-Böß-Bühne, et friluftsteater udformet med antikkens teatre som forbillede. Teatret indgik i Barths idé om, at parken skulle kunne anvendes til både rekreation, sport og kulturelle aktiviteter.
Volkspark Jungfernheide adskilte sig dermed fra ældre, mere repræsentative parkanlæg. Formålet var i højere grad at skabe et område, som byens befolkning aktivt kunne benytte. Sport, badning, leg, ophold og kulturelle aktiviteter blev derfor tænkt ind som en samlet del af parkanlægget.
04. Vandtårnet – parkens vartegn
Et af de mest karakteristiske elementer i Jungfernheide er det 38 meter høje vandtårn. Det blev opført i 1920'erne som en del af parkens tekniske og arkitektoniske helhed.
De første planer til vandtårnet blev udarbejdet af Erwin Barth. Fundamentarbejdet begyndte i 1924, mens den endelige udførelse blev overdraget til Charlottenburgs Oberbaurat Walter Helmcke, som reviderede Barths oprindelige projekt. De egentlige højbygningsarbejder begyndte i 1926, og tårnet stod færdigt i 1927.
Vandtårnet blev opført i en markant ekspressionistisk klinkerstil og var oprindeligt tænkt som en arkitektonisk afslutning på en af parkens centrale sigtelinjer. Barth havde desuden forestillet sig en udsigtsfunktion og en café, men disse dele af projektet blev opgivet, og tårnet blev derfor mindre end oprindeligt planlagt.
Vandtårnet i Volkspark Jungfernheide
Vandtårnet blev beskadiget under Anden Verdenskrig, men overlevede krigen. I 1980'erne blev det restaureret og er fortsat et af parkens vigtigste arkitektoniske vartegn. Dets placering gør samtidig, at det kan ses fra mange forskellige steder i parken.
05. Jungfernheide under nazismen
Da nazisterne kom til magten i 1933, var Volkspark Jungfernheide allerede etableret som et betydningsfuldt rekreativt område i den nordvestlige del af Berlin. Samtidig lå parken tæt på omfattende industri- og militæranlæg, ikke mindst Siemens' virksomheder i området.
Udviklingen under nazismen ændrede de overordnede rammebetingelser for området. Berlin blev i stigende grad præget af oprustning, militære aktiviteter og en krigsøkonomi, hvor store dele af byens industri blev indordnet i produktionen for det nazistiske regime.
Jungfernheides historie i denne periode bør derfor ses i sammenhæng med den bredere udvikling i det nordvestlige Berlin, hvor boligområder, industri, infrastruktur og militære anlæg kom til at eksistere tæt på hinanden.
På min side Berlin at War beskriver jeg andre steder i Berlin, hvor sporene efter nazitiden og Anden Verdenskrig stadig kan aflæses.
06. Tvangsarbejde i Jungfernheide
Under Anden Verdenskrig blev udenlandske tvangsarbejdere og krigsfanger anvendt i stort omfang i Berlin. Også Jungfernheide og de nærliggende industriområder indgik i dette system.
Kilder om nazitidens tvangsarbejde registrerer et krigsfange- og Ostarbeiterlager i Volkspark Jungfernheide med tilknytning til Siemens-Schuckertwerke. Områdets nærhed til Siemens' omfattende produktionsanlæg er væsentlig for forståelsen af denne sammenhæng.
Dette aspekt tilfører parken en historisk dimension, som står i tydelig kontrast til dens oprindelige formål. Et anlæg, der var skabt med henblik på rekreation og sundhed for den brede befolkning, blev således samtidig en del af det system af tvangsarbejde, som understøttede den tyske krigsøkonomi.
Jungfernheides historie kan derfor med fordel ses sammen med mine sider om Berlin Unterwelten, Flakturm og Hochbunker Pallasstraße, som behandler andre sider af Berlins militære og civilbeskyttelsesmæssige historie.
07. Anden Verdenskrig og ødelæggelserne
Under Anden Verdenskrig blev Volkspark Jungfernheide og flere af parkens bygninger beskadiget. De allierede luftangreb på Berlin rettede sig blandt andet mod byens industri, transportanlæg og militære installationer, og krigens følger kunne også mærkes i parkens omgivelser.
To bygninger ved den historiske hovedindgang blev ødelagt, og dele af det oprindelige parkanlæg gik tabt. Også den tidligere kriger-æreslund blev senere fjernet i forbindelse med udbygningen af Tegeler Weg, den nuværende Kurt-Schumacher-Damm.
Ved den historiske hovedindgang stod to bjørneskulpturer, udført af billedhuggeren Hermann Pagels. Den ene forsvandt efter krigen og var i mange år savnet.
Krigens ødelæggelser og de senere trafikale indgreb betød dermed, at den park, som Barth havde udformet i 1920'erne, kun delvis kunne bevares i sin oprindelige form.
08. Efter 1945 – genopbygning og nye indgreb
Efter 1945 blev Jungfernheide igen et vigtigt rekreativt område for Berlins befolkning. I en by præget af omfattende krigsskader fik parkerne en særlig betydning som steder for ophold, fritid og fysisk aktivitet.
Gustav-Böß-Bühne blev genopbygget efter krigen, og i 1951 blev der opført nye bygninger med blandt andet billetkontor og omklædningsfaciliteter. I 1956 blev der desuden etableret et større lege- og ferieområde for børn.
Efterkrigstidens byudvikling medførte imidlertid også betydelige indgreb i det historiske parkanlæg. Udbygningen af Kurt-Schumacher-Damm og senere motorvejsnettet førte til, at dele af parken blev fjernet. Den historiske hovedindgang gik i denne forbindelse tabt.
Som erstatning blev der senere etableret nye adgangsforhold blandt andet ved Heckerdamm og Jungfernheideweg. Samtidig blev flere historiske elementer restaureret eller rekonstrueret.
Udviklingen kan perspektiveres til mine sider om Tempelhofer Park og Flughafen Berlin-Tempelhof, hvor jeg også beskriver, hvordan store åbne arealer i Berlin er blevet påvirket af militære, trafikale og byplanmæssige interesser.
09. Bjørnene vender tilbage
De to bjørne ved den historiske hovedindgang var blandt de mest karakteristiske elementer i Barths oprindelige anlæg. Efter krigen var kun den ene tilbage, mens den anden i mange år var forsvundet.
I forbindelse med restaureringen af den historiske indgangssituation blev der arbejdet på at genskabe de oprindelige elementer. I 2011 blev den manglende bjørn genopstillet som en rekonstruktion udført af billedhuggeren Vincenz Repnik.
Den rekonstruerede bjørn betyder, at den historiske indgang igen kan opleves med de to figurer, som var en del af Barths oprindelige arkitektoniske idé.
10. Fra vildtreservat til naturområde
Et vildtreservat blev etableret i parken i begyndelsen af 1930'erne. Her kunne besøgende blandt andet se hjortevildt og vildsvin. Anlægget blev en populær attraktion, ikke mindst for børnefamilier.
Vildtreservatet blev imidlertid efterhånden vanskeligt og kostbart at opretholde. I 1990'erne blev dele af området ændret, og det tidligere reservat blev blandt andet anvendt som hundeudløbsområde. De tilbageværende dyr blev senere flyttet, og vildtreservatet blev endeligt afviklet i 2013.
Det tidligere vildtområde har siden fået en anden karakter. Området indgår i dag i parkens grønne struktur og illustrerer dermed endnu en ændring i forholdet mellem rekreation, naturpleje og historisk bevaring.
I dag findes der fortsat aktiviteter med fokus på dyr og natur i Jungfernheide. Parkens moderne naturformidling viderefører på den måde en del af den oprindelige tanke om, at besøgende skulle have mulighed for at opleve naturen.
11. Volkspark Jungfernheide i dag
Volkspark Jungfernheide er i dag et af de vigtigste grønne områder i den nordvestlige del af Berlin. Med sine omkring 146 hektar fungerer parken både som lokalt rekreativt område og som et større naturområde for besøgende fra andre dele af byen.
Jungfernheideteich er fortsat et centralt element. Ved søen findes blandt andet strandbad og rekreative opholdsarealer, mens resten af parken rummer skovområder, græsarealer, sportspladser, legepladser og et omfattende net af stier.
Et moderne supplement er Waldhochseilgarten Jungfernheide, hvor besøgende kan bevæge sig mellem træerne i forskellige højder. Ved vandtårnet findes desuden gastronomiske tilbud, som har bidraget til at gøre området omkring tårnet til et naturligt samlingspunkt.
Parkens funktion som rekreativt område kan sammenlignes med andre store historiske grønne områder i Berlin, blandt andet Tiergarten, Grunewald og Volkspark Friedrichshain.
12. Restaurering og natur i det 21. århundrede
Mellem 2019 og 2023 gennemgik Volkspark Jungfernheide en omfattende økologisk og rekreativ renovering. Projektet havde til formål både at forbedre parkens rekreative funktioner og at styrke dens evne til at håndtere tørke, kraftige nedbørshændelser og andre konsekvenser af klimaforandringerne.
Den centrale græsplæne blev blandt andet behandlet med henblik på at forbedre jordens evne til at optage og tilbageholde vand. Der blev anvendt plantekul, og der blev arbejdet med mere robuste og lokalt tilpassede græsarter. Formålet var blandt andet at reducere behovet for kunstig vanding og gødning.
Flere stier blev renoveret og gjort mere tilgængelige, mens også strandområdet, legepladser og det tidligere festpladsområde blev forbedret. Projektet blev støttet med omkring 2,43 millioner euro gennem Berlins program for bæredygtig udvikling (BENE) med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og delstaten Berlin.
Renoveringen viser, hvordan den historiske park i dag forvaltes med et dobbelt hensyn: På den ene side skal Barths historiske havekunstneriske idé bevares, mens parken på den anden side skal fungere som et nutidigt rekreativt og økologisk område.
Volkspark Jungfernheide er fredet som Gartendenkmal på grund af sin havekunstneriske og freiraumpolitiske betydning. Desuden er parken udpeget som landskabsbeskyttelsesområde, og dele af området er beskyttede biotoper.
13. Et historisk Berlin i miniature
Volkspark Jungfernheide er interessant, fordi parkens historie afspejler flere centrale perioder i Berlins udvikling. Det tidligere skov- og jagtområde blev først præget af den militære anvendelse i 1800-tallet og derefter omdannet til en moderne Volkspark under Erwin Barth i 1920'erne.
Under nazismen eksisterede parken i umiddelbar nærhed af den omfattende militære og industrielle oprustning, mens tvangsarbejdssystemet også satte sine spor i området. Anden Verdenskrig medførte omfattende skader, og efter 1945 blev parken både genopbygget og ændret som følge af den nye byudvikling og udbygningen af vejnettet.
I det 21. århundrede er tyngdepunktet igen ændret. Naturpleje, klimatilpasning, rekreation og bevaring af det historiske haveanlæg er nu centrale elementer i forvaltningen.
Jungfernheide kan derfor betragtes som et koncentreret eksempel på de forandringer, som Berlins landskab og bystruktur har gennemgået gennem flere århundreder. Parkens historie rummer både sociale reformidealer, militærhistorie, nazitid, krig, efterkrigstid og nutidens fokus på kulturhistorisk bevaring og natur.
I denne sammenhæng kan Jungfernheide også ses i forhold til mine sider om Schwerbelastungskörper, Olympisches Dorf, Karlshorst og Führerbunker, som belyser andre sider af Berlins politiske og militære historie i det 20. århundrede.
For udviklingen af Berlins grønne områder er der desuden en naturlig forbindelse til Volkspark Friedrichshain, Tiergarten, Grunewald og Tempelhofer Park.
14. Beliggenhed og adgang
Volkspark Jungfernheide ligger i Charlottenburg-Nord og er omgivet af blandt andet Jungfernheideweg, Heckerdamm, Saatwinkler Damm og Kurt-Schumacher-Damm.
Parken har flere indgange. En central adgang findes ved Heckerdamm, mens Jungfernheideweg giver adgang fra den vestlige side. Den nærliggende S- og U-Bahn-station Jungfernheide giver forbindelse til den offentlige transport, og buslinjerne 109, 123 og M21 betjener området.
Med U-Bahn kan parken blandt andet nås fra U7-stationerne Halemweg og Jakob-Kaiser-Platz. Fra stationerne er der kun en kortere gåtur til parken. Busstoppestedet Weltlingerbrücke giver ligeledes adgang til den del af parken, hvor blandt andet Waldhochseilgarten ligger.
Adresse:
Volkspark Jungfernheide
Jungfernheideweg / Heckerdamm / Saatwinkler Damm
13627 Berlin
Afstand:
Til fods fra Alexanderplatz til den centrale del af Volkspark Jungfernheide er der omkring 10 km, afhængigt af hvilken indgang man vælger.
Mine andre sider om Berlin
Volkspark Jungfernheide indgår naturligt i en større sammenhæng med flere af mine sider om Berlins historie, parker, militære anlæg og byudvikling.
For Berlins grønne områder kan man blandt andet fortsætte til Grunewald, Tiergarten, Tempelhofer Park og Volkspark Friedrichshain.
Jungfernheides placering tæt på Siemens' tidligere industriområder gør også Siemensstadt til en naturlig historisk sammenhæng, hvis siden findes i min øvrige Berlin-samling.
Parkens historie under nazismen og Anden Verdenskrig kan desuden ses sammen med Berlin at War, Flakturm, Hochbunker Pallasstraße og Berlin Unterwelten.
Til Berlins øvrige historie om krig, nazisme og efterkrigstid kan man blandt andet gå videre til Karlshorst, Führerbunker, Gedenkstätte Plötzensee og Stasimuseum.
For den efterkrigshistoriske udvikling og delingen af Berlin kan der blandt andet fortsættes til Bernauer Straße, Bornholmer Straße, Berlinmuren og Glienicker Brücke.
Links:
Volkspark Jungfernheide – Berlin.de
Volkspark Jungfernheide i historisk perspektiv – Berlin.de
Økologisk renovering af Volkspark Jungfernheide – Berlin.de
ABC
Rekreative områder:
Mad og drikke:
Berlinmuren
Genvej til min webside om Berlinmuren