FR

IT

MT

NL

PL

PT

ES

DE


Gozo

Den berømte Gleneagles bar i Mgaar, Gozo 2013

Gleneagles bar, er opført i 1732 ved siden af ​​den oprindelige anløbsbro i havnen. Den blev bygget til de passagerer der skulle med færgen til hovedøen Malta

Når man skal over til Gozo med færgen, er det havnebyen Mgarr man ankommer til. Der er ikke så meget at sige om den andet end, at det er øens største fiskerby og at der ligger en berømt bar - Gleneagles bar. Fra barens balkon er der en glimrende udsigt over havnen og det kan absolut anbefales, at man lige besøger baren inden man tager færgen tilbage. Der er en venlig og hyggelig atmosfære og så er det et godt sted at nyde en drink eller en øl.

Gleneagles bar i Mgaar, Gozo 2013

Gozo er den anden største ø i det maltesiske ørige og har en befolkning på lidt over 30.000 indbyggere. Gozo, der er på ca. 67 km2, er den grønneste og frodigste af øerne og det er her de fleste af Maltas afgrøder høstes. Af samme årsag bliver øen også kaldt Maltas spisekammer. Øen bliver dog også kaldt for Calypsos ø, da man mener det var her Calypso holdt Odysseus fanget.

Azur-vinduet på Gozo er et af de mere besøgte steder på Malta. Desværre styrtede det sammen i 2017  - December 2009.

I nærheden af Dwejra Point and Dwejra bay kunne man se, en af de helt store turist attraktioner på Gozo - Azur-vinduet - som er en kæmpe ca. 50 meter høj klippeformation, der ragede ud i vandet. Desværre styrtede det sammen i foråret 2017

Det er let at komme til Gozo, da der ca. en gang i timen afgår færge fra hovedøen Malta. Overfarten tager ca. 2o minutter og undervejs passeres den lille ø, Comino, hvor det faste indbyggerantal er mere end sparsomt - omkring 5. Når man kommer ud af færgeterminalen overfaldes man nærmest af taxachauffører, der står klar til at køre end til hovedbyen, Victoria eller på sight seing. Her er det fornuftigt lige at se sig for. Alt afhængig af årstid, antallet af turister osv. svinger prisen for disse ydelser og der er nødvendigvis ingen grund til at tro, at det første tilbud er det bedste. Og skal man bare til Victoria, så holder bussen lige ved siden af og den er rimelig billig. Man skal dog lige være opmærksom på, at eventuelt købte billetter på Malta ikke gælder på Gozo. Der kan være store fordele ved at gøre brug af en taxa til en rundtur på Gozo, da det absolut er det nemmeste og givetvis også det, der giver det bedste udbytte. Chaufførerne ved, hvor der er værd at komme og de fortæller gerne om øen, dens historie og så til en overkommelig pris.

Som på hovedøen Malta er der rigeligt at se og høre og det kan være en god idé at have gjort op med sig selv og eventuelt andre medrejsende, hvad der skal ses inden man skal med færgen tilbage.

Comino  er på ca. 2,5 km2 og er mere end sparsomt beboet i vinterhalvåret. Om sommeren er situationen en helt anden. Her kommer en masse turister primært for at bade i "Den Blå Lagune"  eller for at dykke i området.

I sommerperioden er det også muligt at indlogere sig på det absolut eneste hotel på øen - Hotel Comino.

 

St. Mary´s Tower - den mest synlige bygning på øen blev opført i 1416. Tårnet skulle på linie med de andre tårne på Malta, benyttes som udsigtsposter, så evt. fjender kunne opdages i tide og varsel kunne sendes videre.

 

Undervejs - med færgen til Gozo - passeres den lille ø, Comino - Vinter 2013

Comino er gennem årene blevet beboet af så forskellige folk som pirater, eneboere, fanger af alle slags, riddere i eksil og farmere. I 1620 lod Grand Master Wignacourt det tårn bygge, som stadig kan ses og ca. 30 soldater blev udstationeret der. Endvidere blev riddere, der af en eller anden årsag var kommet i unåde ofte udstationerede på Comino. Der havde de så også rig mulighed for i al uforstyrrethed at tænke over, om der evt. var noget de fortrød. Senere kom farmere til og det må have været et helvede på jord, at forsøge at dyrke noget på den stenede og golde ø.

I nyere tid - i 1912 opførtes et hospital til brug for patienter med kolera. Her kunne de holdes isolerede så smittefaren kunne minimeres og i 1993 efter udbruddet af den afrikanske svinesyge, hvor Maltas svinebesætninger bukkede under opførtes en svineforsøgsstation, hvor man i isolerethed atter kunne opbygge svinebesætninger. Denne er nu nedlagt og de eneste der beboer øen fast er folk, der har deres indkomst via de turister, der kommer for at dykke, bade eller feste. Mange af gæsterne benytter så lejligheden til at overnatte på Cominos absolut eneste hotel.

Havnebyen Mgarr - Vinter 2008

Øens hovedstad ,Victoria, befinder sig inde i midten af landet og har små 6.500 indbyggere. Indtil 1887 hed byen Rabat, som byen ved Mdina på Malta, men i forbindelse med den engelske dronning Victorias 60-års regeringsjubilæum skiftede byen officielt navn til Victoria.

Victoria består ud over hovedgaden - Republic Street - af mange små hyggelige gader, der efter sigende skulle være lavet som små labyrinter for at en evt. fjende skulle miste orienteringen under et angreb.  

Man kan ofte med stor fordel købe strikkevarer på Gozo - bl.a. i Victoria - Vinter 2013

Lige som i Valletta er der også i Victoria en stor central busholdeplads. Busserne her er generelt nyere, men som det også fremgår af ovenstående billede, er der plads til ældre modeller. Fra busholdepladsen er der glimrende forbindelser til andre af øens seværdigheder som Ggantija-templerne, Calypso´s Cave, Ramla Bay eller Fungus Rock.

En af de mange finurlige gader i Victoria - Vinter 2008

Ovenstående billeder et taget i nogle af de mange små gader i Victoria - Vinter 2008

 

"Salt pans"  i nærheden af Marsalforn på Gozo. Her udvindes salt af havvandet. I de sydlige lande bliver salt produceret ved at lade sol og vind fordampe havvand i bassiner.

 Havvandet ledes ind i store bassiner, hvor fordampningen påbegyndes. Efterhånden som vandet fordampet stiger koncentrationen af mineraler i vandet. 

På et tidspunkt begynder mineralerne at udkrystallisere og til alt held udkrystalliserer salt som det sidste mineral, d.v.s. at til sidst er der kun salt tilbage i vandet og når vandet er fordampet helt væk kan saltet der ligger på bunden opsamles. 

"Salt pans"  i nærheden af Marsalforn på Gozo - December 2009

 

SLUT

 


 

Andre glimrende rejsemål/

Other fine destinations:



 

På dansk:

In English

Frankrig: France:
   
Italien: Italy:

Toscana:

Toscany:

Gardasøen:

Lake Garda:
   

Malta: Malta:
   
Nederlandene: Netherlands:

Cykelruter nær Weesp:

Cycle Routes Near Weesp:

Polen: Polen:
   
Portugal: Portugal:

I omegnen af Lissabon:

Near Lissabon:

Udvalgte byer i Portugal: Selected cities in Portugal:
   

 
Spanien: Espana:
   
Tyskland: Germany:
Berlin: Berlin:
Potsdam: Potsdam:
Bad Karlshafen: Bad Karlshafen:

Ni breve til geheimearkivar m.m. C. F Wegener:



 
 
 
 

"TeamViewer" Remote Desktop Software